I år fejrer Gossen, at han har boet i 34 år på den samme familiegård i Helsingborg. Gossen er født på gården og har levet hele sit liv hos den samme ejer. I dag er han pensioneret og går ude på folden det meste af tiden.

Gossens første år

Familien Jönsson, som har boet på gården i mange generationer, besluttede sig for at anskaffe en hest, da deres sønner var små. En fjordhest var det naturlige valg, fordi en af familiens venner havde norske fjordheste. Det er en stærk race, som er udholdende og robust, og det stod også på ønskesedlen. Familiens ven lånte sin hoppe Lady ud, og hun fik føllet Gossen og boede et langt stykke tid på gården. Når Lady blev spændt for vognen, og familien skulle ud at køre, løb Gossen glad ved siden af, og det lå i kortene, at han også med tiden skulle trænes som kørehest.

Andvendelsesområder

Den norske fjordhest har mange anvendelsesområder, ligesom Gossen har haft hos familien Jönsson. Han er blevet kørt, redet og har trukket lettere redskaber. Kent Jönsson, hans hustru og sønner har i fællesskab lært Gossen alt det, han kan.

”Det har været en hel hobby for os i alle årene”, siger Kent.

Bedste venner

Det fremgår tydeligt, at Gossen er mere end ”bare” en hest for familien. Ordet ven dukker op i samtalen flere gange i løbet af interviewet.

”Gossen er min bedste ven. Han kommer, når jeg kalder, og han kan også lægge sig ned på kommando,” fortæller Kent.  

Kent griner lidt, da han fortæller, at Gossen kan være lidt fræk, når der kommer nye mennesker og hilser på. Han napper gæsterne lidt, som regel i armene.

”Det kan han stadig finde på, så han er stadig fræk trods sin høje alder.”

Altid rask

Man kan stort set ikke mærke på Gossen, at han er en hest, der har nået en moden alder. Gossen galoperer glad rundt uden mindste besvær. Hans man er lidt mere slap, og han har lidt sværere ved at tygge sit hø, men det er det eneste, der afslører hans høje alder. Han kan dog stadig gumle sine yndlingsgodbidder i sig, som er gulerødder og rødbeder.

”Han har fået lidt sværere ved at spise, så som en hjælp fodrer vi ham med betfor og foderpiller, men ellers er han frisk og rask.”

Gossen har åbenbart haft helbredet med sig hele livet. Han har ikke været syg en eneste gang i sine fireogtredive år. Om det skyldes gode gener, motion eller pasning er der ingen der ved, men Kent tror, at det er en blanding af alle tre ting, selvfølgelig tilsat en stor portion kærlighed.

”Vi har bare forsøgt at give et godt foder og tilpas motion og hvile for at holde Gossen så sund og glad som muligt,” fortæller Kent.