Malin Wikström er konkurrencerytter, men udskiftede forhindringerne med juraen. Hun har specialiseret sig i hestejura og har også skrevet to bøger om emnet – én for almindelige mennesker og én, der trænger lidt dybere ned i emnet.

”De mest almindelige tvister, jeg har med at gøre, drejer sig om, at sælger og køber er uenige om, hvorvidt hesten har en væsentlig fejl og om denne fejl var til stede, da hesten blev solgt,” fortæller Malin Wikström.

”For at undgå, at der opstår misforståelse, er det en god idé at undersøge hestens baggrund så grundigt som muligt og skrive en ordentlig kontrakt.

Hvis noget skulle gå galt, er det bedst at reagere hurtigt og få hjælp af en advokat med viden om hestejura, så man kan indgå forlig, før man for alvor bliver uvenner,” lyder Malins råd.

Som beset

I en købekontrakt, kan der stå, at køber har købt hesten ”som beset”.

”Det er ikke en generel ansvarsfraskrivelse for sælgers vedkommende. Hvis sælger har skrevet alle hestens kendte fejl ned i sælgererklæringen, som skrives ind i eller vedlægges købekontrakten, og har sørget for at gøre køber bekendt med dem, kan køber ikke senere klage til sælger over disse specifikke fejl. Men selv om hesten sælges som beset, må hesten ikke være i værre stand, end køber med rimelighed kan forvente i forhold til pris og øvrige omstændigheder,” forklarer Malin.  

Hvis hesten sælges som beset, står der som regel også i kontrakten, at køber har haft mulighed for at undersøge hesten. Køber kan ikke påberåbe sig fejl, som han eller hun burde have opdaget ved en undersøgelse, og hvis køber ikke har undersøgt hesten, kan han eller hun heller ikke påberåbe sig fejl, så længe sælger har fulgt sin oplysningspligt og handlet i ”god tro”.

”Hvor grundigt man bør undersøge hesten, altså besigtige ved handelsundersøgelse og røntgenfotografere, må afhænge af hestens pris, og hvad man skal anvende hesten til, ” siger Malin Wikström. ”I de tilfælde, hvor en dyrlæge har undersøgt hesten på stedet og evt. på klinik, og røntgenfotograferet hesten, og derefter godkender hesten uden anmærkninger, må man slå fast, at købers undersøgelsespligt i langt de fleste tilfælde vil være opfyldt.”

Undersøgelsespligten er større i de tilfælde, hvor dyrlægen finder en lille fejl, der kan tyde på en alvorlig skade. Hvis køber i så fald vælger ikke at undersøge hesten yderligere, kan man opfatte det sådan, at køber ikke har opfyldt sin undersøgelsespligt grundigt nok, før købet blev indgået.

Hvem skal man handle med?

Hvis man køber hest fra en salgsstald, får man som kunde i mange tilfælde en meget bedre service, end man får, når man handler med en privat sælger. Mange hestehandlere tilbyder, at man kan prøveride flere heste, de giver prøvetid og i visse tilfælde også ret til ombytning i op til et år efter købet.

”Men generelt ved hestehandleren ikke altid lige så meget om hestens baggrund. Hvis du køber fra en privat ejer, der har elsket hesten og passet og plejet den i længere tid, kan du få betydeligt mere information om hesten – hvis det er et ærligt menneske,” siger Malin.

Når du som hesteejer, køber hest af en hestehandler, gælder købelovens regler for forbrugerkøb. Købeloven kan ikke ændres gennem særlig aftaler, sådan at køber bliver dårligere stillet end loven siger. Derfor tilbyder hestehandlere ofte ombytningsret.

Hvis sælger er en privatperson, er det købeloven for almindelige køb, der skal anvendes ved en eventuel tvist mellem parterne. Ifølge købeloven for almindelige køb kan parterne frit aftale nogle vilkår, uanset om de er til fordel eller ulempe for køber. Hvis aftalen indeholder punkter, som må siges at være urimelige, kan de sandsynligvis lempes eller tilsidesættes.

Hestehandlere har et større ansvar

Den største forskel mellem at købe hest af en privatperson og en hestehandler er, at bevisbyrden flyttes til sælger i op til seks måneder efter et forbrugerkøb. Det vil sige, at hvis hesten viser sig at have en fejl, og fejlen viser sig inden for seks måneder, regnes fejlen for at have været til stede på salgstidspunktet. Denne regel gælder ikke, hvis man køber af en privatperson.

”Hvis man køber af en hestehandler/salgsstald kan man få erstatning, hvis det viser sig, at hesten har haft en fejl på salgstidspunktet. Erstatningen kan dække staldleje, foder, transport, dyrlægeregninger, tabt arbejdsfortjeneste mm. Hvis man køber af en privatperson, har køber kun mulighed for at få erstatning for de direkte skader på hesten,” forklarer Malin. 

Hvis du har købt hesten via en hesteformidler, og ejeren af hesten er privatperson, er det købeloven for forbrugerkøb, der gælder. Køber kan i så fald selv bestemme, om han eller hun vil føre sag mod hesteformidleren eller privatpersonen.

Udbedring, erstatningshest eller prisnedslag?

Når det gælder køb af løsøre, kan sælger og køber komme overens ved at lave en aftale om erstatningshest eller nedslag i prisen, før det kommer til ophævelse af købet eller erstatning. Det fungerer bare ikke altid, når det drejer sig om heste.

”Udbedring kan fungere i visse tilfælde, hvis man for eksempel har købt en klaphingst og man som køber går med til, at hesten kan kastreres på sælgers regning, men køber må ikke udsættes for alt for stor ulempe eller tab på grund af dette, for så er det ikke en rimelig løsning,” påpeger Malin.

Erstatningshest fungerer udelukkende, hvis du har købt hesten fra en salgsstald, hvor der er et større udvalg af heste. Prisnedslag er en meget almindelig måde at opnå forlig på i hestetvister.
”Sælger tilbagebetaler en del af købesummen, og køber er tilfreds med at beholde hesten trods den mangel, den havde på salgstidspunktet,” forklarer Malin.

Efter købet

Ansvaret for hesten overgår til køber, i det øjeblik træktovet overdrages til køber. Hvis hesten leveres til køber, sker det, når hesten er læsset og træktovet er overdraget til køber. Hvis hesten hentes, sker det på samme måde, når hestens træktov overdrages til køber ved afhentningen.

”Det kan til gengæld sagtens laves om, hvis man aftaler noget andet,” siger Malin.

Hvis du senere opdager en fejl, som må formodes at være opstået, før salget, skal du give sælger besked så hurtigt som muligt. Du har sædvanligvis to måneder til at hæve købet i, efter at du har opdaget en væsentlig fejl.

”Hvis I ikke kan blive enige, skal du hurtigst muligt kontakte en advokat for at undgå, at tvisten trækker ud,” siger Malin.

Hvis tvisten ender i retten, er det køber, der som regel afholder hestens omkostninger under retssagen, men hvis køber vinder retssagen, er det som regel sælger, der skal betale disse omkostninger tilbage til køber

”Hvis domstolen kommer frem til, at hesten har haft en væsentlig fejl på salgstidspunktet, kan køber ydermere være berettiget til erstatning,” siger Malin.

Hvis man forbereder købet grundigt, behøver det heldigvis aldrig at komme så vidt.

”Hvis du følger tjeklisten , undgår du risikoen for at havne i en tvist om hestekøbet,” siger Malin Wikström.

Tjeklisten