Type af opstaldning

Hvor meget tid kan du bruge i stalden? Hvor mange penge kan du bruge på opstaldning? Og hvor langt er du parat til at køre?

Opstaldning sammen med andre indebærer oftest at hestene lukkes ud og ind sammen, fodres samtidig og oftest at man køber foder og strøelse sammen. Aftalerne kan kombineres på mange måder, og det gælder om at finde den kombination der passer til dig og til dine forudsætninger.

Fuldpasning dækker oftest over at alle fodringer, ud- og indlukning, udmugning og muligvis skift af dækken o.l. ordnes af staldejer eller ansat staldpasser. Det er en god løsning hvis din egen tid er begrænset, men det koster oftest en del.

Der er mange stalde der tilbyder delvis pasning, som f.eks. ud- og indlukning, men hvor opstalderne så deles om fodervagter, selv muger ud og måske har weekendvagter. Det kan være en god løsning hvis du ved at du har tid til at tage del i vagtplanen og du kommer dermed til at betale noget mindre end til fuldpasning.

Løsdrift vælges ofte til ungheste, ponyer og islændere, men kan også være en god opstaldningstype for mange rideheste. Da heste er skabt til at bevæge sig hele tiden, trives de ofte rigtigt godt i en løsdrift. For at en løsdrift er velfungerende, bør stalden være stor nok til at alle heste kan ligge ned på samme tid, folden skal fungere godt, der bør være fri adgang til grovfoder og mulighed for at binde hestene så de kan fodres individuelt med kraftfoder. Der bør være to indgange i selve løsdriftsstalden, så ingen heste risikerer at blive ”lukket inde” fordi der står en anden i døråbningen.

Uanset hvilken opstaldning du vælger, skal du sørge for at få en skriftlig opstaldningsaftale, der specificerer opstaldningspris, opsigelsesvarsel, type af staldplads og hvilket arbejde du selv forventes at bidrage med i stalden. En kontrakt samt et skriftligt staldreglement er den bedste måde at undgå konflikter og misforståelser.

Sikkerhed og staldmiljø

Se på:
Sikkerheden, foldene, servicen og de øvrige opstaldere og heste i stalden.

Spørg ind til sikkerheden i stalden – har de brandslukkere? Er boksene ordentligt vedligeholdt? Hvor sikre er de daglige rutiner? Er alle hegn velholdt og sikre? Er der et aflåst sadelrum til dit udstyr? Er opbindingen på staldgangen eller andre striglepladser sikker?

Se også på området omkring stalden. Hvis der er ordentligt og du kan se at der f.eks. hænger foldplaner, foderplaner og lignende, vil du kunne se, at den daglige drift er gennemtænkt. Er der rodet og ikke ordentligt vedligeholdt tyder det på sjusk eller manglende tid – og hvem ved så om det også rammer selve pasningen af hestene?

Boksene bør som minimum leve op til hesteloven med hensyn til størrelse, loftshøjde og lysindfald. Luften i stalden skal være frisk og tør. Ventilation er vigtig for at holde friskt i stalden, men spørg ind til hvordan de holder friskt uden at det trækker. Se også på hvordan foderet opbevares. Opbevares det tørt og så en eventuelt løs hest ikke vil kunne komme til det om natten?

Spørg ind til hvor ofte der fodres. En hest har en lille mave og bør have sit foder delt i så mange måltider som muligt. Der bør fodres minimum 3 gange om dagen – men står hestene inde i dagtimerne vil 4 eller 5 gange være bedre.

Hestefolde kan være farlige

Kontroller hvordan foldene ser ud. Er de mudrede og optrampede eller er det kun lige ved leddet? Mange stalde mangler jord og er nødt til at lukke mange heste på for lidt plads. Mudrede folde kan give muk og benproblemer. Derudover kan overbelægning af folden også give bid og sparkeskader – og hestene bevæger sig mindre rundt hvis de ikke har plads nok. Hvis hestene fodres på folden, skal der også ses på at dette foregår sikkert – f.eks. om der er nok spisepladser ved en eventuel høhæk, eller om høet lægges på jorden og dermed bliver trampet ned.

I større stalde kønsopdeler man ofte foldene så der er hopper på en fold og valakker på en anden. Dette hindrer slagsmål og sørger for at hopper i brunst ikke får skader fordi en hingstet vallak springer på hende.

Folde der ligger ved siden af hinanden bør helst have et mellemrum på mindst 3 meter mellem hegnene. Når hestene ikke kan nå hinanden, undgår man skader der skyldes at de slås med et hegn imellem. Det sikrer også at hestene ikke kommer ind i en anden flok, hvis deres eget hegn ødelægges.

Se også på at hegnet er sikkert, hvis der er hegnet ind med tråd skal det være stramt og sikkert. Det skal kunne knække hvis en hest løber ind i det, men må ikke kunne vikle sig om ben eller hals på hesten. Pigtråd og dyrehegn egner sig ikke til indhegning af heste. Led bør ikke være i hjørnerne af folden hvor en hest ikke kan slippe væk fra en mere dominant foldkammerat.

Spørg hvilken flok din hest vil skulle gå sammen med og brug noget tid på at iagttage dem – også når der bliver taget heste ind og ud. Hvordan fungerer de sammen – er der meget dominerende heste på folden og hvordan vil det fungere med din hests normale plads i en flok.

Service

Spørg hvilken service der indgår i staldlejen og hvilket arbejde du selv skal bidrage med. Hvis der er delvis selvpasning, så bed om at se en staldplan hvor det fremgår hvem der har hvilke opgaver og hvor ofte. Spørg hvor mange opgaver du vil få og hvor fleksibel staldplanen er i forhold til fordeling af staldvagter. Kan du eventuelt tilkøbe hjælp i travle perioder? Skal du bidrage ekstra til enkeltstående opgaver som indkøring af halm, maling af stalden og lignende? Indgår foder og strøelse i prisen og hvis ikke, købes det fælles eller enkeltvis? Hvis hver opstalder køber, spørg ind til priser og om der er gode leverandører i området – og hvor meget opbevaringsplads hver enkelt har til sine ting? Hvor længe er hestene ude hver dag?

Selv om det hele lyder ideelt til dig og din hest, bør du også spørge ind til hvad der sker hvis der i perioder er situationer der afviger fra jeres normale behov? Hvor meget ekstra hjælp kan man forvente fra staldejer og staldkammerater ved ferie og sygdom – skal man eventuelt selv sørge for at der er en der afløser med ens opgaver? Hvad hvis hesten bliver syg og har andre behov i en periode? Er der en sygefold? Hvordan håndterer man hvis en hest skal i boksro i en periode? Hvis du ikke selv har bil og trailer, kan det også være en god ide at høre om der er nogen i stalden der har det og kan være behjælpelige hvis man står med en hest der skal til dyrlæge?

Faciliteter letter dagligdagen

Et ridehus er for mange helt uundværligt om vinteren når jorden er frossen og man først kan komme i stalden når det er mørkt. Hvis der ikke er ridehus, kan du spørge hvor langt der er til det nærmeste ridehus og hvad det koster at benytte det. Er det i rideafstand eller skal man køre for at komme dertil? Det kan også være at der er en bane med lys, så du kan ride om aftenen. Hvis banen saltes for ikke at fryse til, bør du være ekstra omhyggelig med at vaske ben efter hver gang du rider på den.

Om vinteren kan det være svært at holde udstyr rent og tørt. Er der et opvarmet sadelrum, vil det både gøre at dine sadelunderlag tørrer mellem hver ridetur og holde læderet i din sadel og trense sundt.

Solarie, omklædningsrum, toilet, rotunde, vaskemaskine til dit udstyr, skridtbånd, vaskespiltov – der findes mange muligheder for, at gøre tiden i stalden lettere og behageligere – men det afspejler sig på prisen!

Se også på omgivelserne. Hvor langt er der til skoven? Er der meget trafikeret i området?

Hestekundskab

Det er naturligvis vigtigt at de personer der håndterer hestene i dagligdagen har rutine og erfaring med heste. Er din hest svær at håndtere eller har uvaner er det vigtigt at personale og staldkammerater ved det og får din hjælp til at kunne håndtere hesten sikkert.

Er der delvis selvpasning i stalden, kan det være en god ide at tage de første par staldvagter sammen med en staldkammerat, så du lærer hestene og de daglige rutiner at kende

Spørg også om der er undervisere der har deres gang på stedet eller om du selv må have din træner til at komme udefra. Hvis du ikke selv har mange års hesteerfaring, er det en god ide at sørge for at have hesten opstaldet hvor der er staldkammerater der har erfaringen – og som er villige til at give dig råd og vejledning hvis nødvendigt.

Spørg også hvad de andre ryttere interesserer sig for. Det kan, på længere sigt, blive kedeligt at være den eneste dressurrytter i en stald hvor alle andre rider skovture, eller være den eneste skovtursrytter hvor alle andre kun rider på banen.

At finde en stald

Der findes mange forskellige måder at finde en stald. Nogle annoncerer i lokalaviser og med opslag i butikker, men langt de fleste annoncerer efterhånden kun på internettet. De mest populære annoncerer ikke, da de oftest har ventelister. Spørg eventuelt hestefolk i området om de kender opstaldningssteder. Eller kør en tur i det område du vil være i, og gå ind og spørg de steder der ser tiltalende ud.

Held og lykke!!