Ormekur og vaccinationer

De fleste hoppeejere sørger for, at deres drægtige hopper får den nødvendige ormekur, og det er uden tvivl vigtigt. Den drægtige hoppe bør så at sige ”være med” i staldens almindelige ormebehandlingsplan. Rådfør dig med dyrlægen om valg af ormemidler og det bedste tidspunkt for ormekur. Det mest almindelige er at give ormekur omkring 1 måned før folingen.

Det er også vigtigt at sørge for vaccination mod stivkrampe og influenza. De gives som regel 1-2 måneder før folingen for dermed at give føllet den bedst mulige beskyttelse gennem råmælken. Hoppen skal også vaccineres mod virusabort i 5., 7. og 9. måned af drægtigheden.

Hvis du ikke fodrer med færdigblandet kraftfoder, bør du under hele drægtigheden give hoppen et tilskudsfoder med selen og E-vitamin. Det forebygger muskeldegeneration (muskelsvind) hos føllet.

Hold øje med forandringer

Det er selvfølgelig vigtigt, at din hoppe ikke har mindste tegn på infektion eller andre sygelige forandringer i kønsorganerne. Hos visse hopper synker skeden ind, og det kan give anledning til luftsugning, hvor også gødningsrester kan suges ind i skedeåbningen.

I dette tilfælde kan man udføre en såkaldt Caslick-operation, som består i, at man syer den øverst del af skedeåbningen sammen for at forhindre bakterier i at trænge ind i skeden. Det er et enkelt indgreb, der normalt udføres når det er konstateret, at hoppen er drægtig. Sammensyningen skal klippes op igen før foling.

Hoppen går normalt drægtig i 11 måneder

Vær med under folingen

Ud fra et risikosynspunkt er det meget vigtigt, at hoppen ikke foler uden tilsyn. Uerfarne hesteejere forestiller sig ofte, at den mest almindelige komplikation ved folingen er, at føllet ligger forkert. Men sådan forholder det sig ikke.

Fejlpræsentation er ikke særlig almindeligt, der er derimod et alt for stort antal fuldkommen raske føl, der hvert år dør f.eks. på grund af, at fosterhinden ikke bliver revet op eller at folingen hæmmes, fordi hoppen ligger med bagparten mod en boksvæg. Hvis vejret er til det og man kan holde øje med hoppen, kan man med fordel lade hende fole udendørs på en velegnet græsfold.

For at kunne deltage, når din hoppe foler, er du nødt til at kende den sidste dag for bedækning/inseminering. Hoppen går normalt drægtig i 11 måneder, men der kan være individuelle afvigelser.

Tegn på foling

Tegn på, at foling er nært forestående, er blandt andet, at hoppens bækkenbånd, de ledbånd, der løber på hver side af haleroden, afslappes (den såkaldte lødning). Træn dig selv i at kunne følge denne udvikling. Ofte vil skeden og kønslæberne også blive længere. I de fleste tilfælde ser man de såkaldte vokspropper på yveret cirka 1-2 døgn før folingen.

Det er godt at nedskrive alle disse individuelle tegn på, at din hoppe skal fole, for det kan være svært at huske fra år til år. Gem notaterne, så du nemt kan finde dem, når hoppen skal fole næste gang. Videoovervågning og folealarmer er gode tekniske hjælpemidler.

Rengør folingsboksen grundigt

Folingsboksen skal rengøres og desinficeres grundigt med desinfektionsmidler som f.eks. VirkonS. Det er nemt at bruge og ”tager det meste”. Der er desuden den fordel, at det er miljøvenligt, da det er naturligt nedbrydeligt. Desuden har det en farveindikation, som viser hvor længe de aktive stoffer er virksomme.

En folingsboks bør have en god madras og være velstrøet med rent halm. Den bør ligge i en veludluftet del af stalden, men fri for træk.

Væn hoppen til de nye omgivelser

Det er en fordel, hvis hoppen kan få lov at vænne sig til folingsboksen i længere tid. Hoppen bør i øvrigt aldrig flyttes fra den ene stald til den anden, når folingen nærmer sig. I folingsboksen danner hoppen antistoffer mod smitstofferne i omgivelserne, og de gives videre til føllet vis råmælken og beskytter føllet. Hvis hoppen og føllet flyttes, har de ingen modstandskraft imod ”nye” smittestoffer i de nye omgivelser.

Ifølge dyreværnsloven er det forbudt at transportere en drægtig hoppe i de sidste 34 dage af drægtigheden.