Derfor kan du selvfølgelig få undersøgt, hvis noget er gået galt. Måske har vi misforstået hinanden, regnet forkert eller noget helt tredje.

Sådan får du afklaret en uenighed:

1: Giv os et kald

Vi anbefaler altid, at du starter med at kontakte os telefonisk for at sikre, at vi er opmærksomme på problemet. Over telefonen kan vi desuden tale det igennem, og vores erfaring er, at meget kan løses hurtigt og effektivt på denne måde.

Du kan kontakte os på 70 10 10 65.

2: Send os ny info

Er der nye oplysninger eller oplysninger, som du mener, at vi ikke har fået eller taget korrekt i betragtning, beder vi dig om at uddybe dette og fremsende eventuelle nye oplysninger til os. Husk at oplyse dit skades- eller forsikringsnummer.

Du kan kontakte os på 70 10 10 65 eller skrive til kundecenter@agria.dk.

3: Send en skriftlig klage til os

Er vi fortsat uenige, kan du indgive en formel klage til vores klageansvarlige. I klagen skal du forklare, hvorfor du er uenig – og hvad du mener er den rette løsning. Husk at oplyse dit skades- eller forsikringsnummer.

Herefter vil en af vores klageansvarlige gennemgå din sag og vende tilbage med et klagesvar til fuld og endelig afgørelse.

Behandlingstiden afhænger af sagens kompleksitet, du vil dog oftest få svar inden for 14 dage. Du får besked, hvis det tager længere tid, fx hvis vi har behov for at indhente anden dokumentation.

Din klage skal du enten sende elektronisk til klage@agria.dk eller med fysisk post til:

Agria Dyreforsikring
Parkvej 1
2680 Solrød Strand

4: Kontakt Ankenævnet for Forsikring

Er du uenig i vores endelige afgørelse, har du mulighed for at klage til Ankenævnet for Forsikring.