Et er, at voksne katte – også neutraliserede – reagerer seksuelt på vores kærtegn, især når vi stryger dem over ryggen og haleroden. Denne type reaktion fra kattens side er helt naturlig og ikke tegn på dårligt temperament. 

Aggression på intensiv kontakt

Noget helt andet er, at katten reagerer med aggression på intensiv kontakt med sin ejer. Det kan skyldes, at katten ikke har haft tilstrækkelig menneskelig kontakt i den vigtigste socialiseringsperiode, som indtræffer mellem den anden og den syvende leveuge. Hvis denne kontakt har manglet eller været for ringe, kan katten have svært ved at håndtere tæt kontakt til mennesker senere i livet. Årsagen kan altså findes i kattens fortid og helt tidlige erfaring med mennesker.

Katte, som især i socialiseringsperioden er blevet taget op og har haft en nær kontakt til mennesker, har ofte en høj tolerancetærskel og udviser sjældent aggressiv adfærd, mens andre, der har haft dårlig kontakt til mennesker, reagerer aggressivt blot få minutter efter, at man begynder at kæle med dem.

I tilfælde af den slags pludselige angreb kan katten have en direkte association til en tidligere, ubehagelig oplevelse. Nogen kan for eksempel have aet katten og derefter grebet fat i den og holdt den fast. Det kan resultere i, at katten kæder en hånd, der aer den, sammen med en pludselig trussel, og katten må derfor slås for livet.

Den voksne kat ’går i barndom’

En anden forklaring kan være, at den voksne kat ’går i barndom’, som dengang den blev nusset af sin mor. Først ligger den tilfreds på skødet og nyder ejerens moderlige omsorg, men pludselig får den voksne bevidsthed overtaget, og katten føler sig truet og fanget.

Som ejer synes man naturligvis, det er mærkeligt, at katten reagerer sådan, netop som man kæler med den. Nogle katte ligger roligt på skødet og lader sig klappe for lige med ét at vende sig om og bide den hånd, der klapper den. Hånden opfattes i det sekund som en potentiel trussel. Katten kan opfatte dét at blive holdt fast, som om den er nødt til at kæmpe for livet for at komme fri.

Når kæleriet bliver for voldsomt, kommer mange katte i konflikt med sig selv. Handlingen opleves både som en nydelse og en trussel på samme tid, hvorpå katten vender sig om og bider til. Det udløser den spænding, der er opstået. Dette fænomen kalder man kæl- og bidaggression.

Sparker og river

Som regel griber katten fat i armen, sparker og river, samtidig med at den virker forvirret og desorienteret. Hvis ejeren bliver bidt, kan han eller hun skrige og hive armen til sig, men disse lyde og bevægelsesmønstre udløser kattens rovdyrinstinkter. Den skifter adfærd fra parringsadfærd til jagtadfærd. Nu begynder katten for alvor at klamre sig til armen, bore sine kløer ind og bide. Det bedste, man kan gøre i denne situation, er at ’fryse’ og holde hånd og arm helt stille, selv om det kan være svært.

Når katten ikke længere møder nogen modstand, trækker de vidåbne pupiller sig sammen, og kæbemusklerne afslappes. Katten bliver nu fuldkommen uinteresseret og giver ejeren mulighed for at trække arm og hånd til sig, og det bør man gøre meget langsomt og forsigtigt. Som regel hopper katten derefter ned og skynder sig væk i panik eller sætter sig ned og begynder at vaske sig manisk.

Forskellig tolerancetærske

Katte har meget forskellig tolerancetærskel i forhold til denne adfærd. Det eneste, man kan gøre, er at iagttage, hvor mange gange man kan stryge en kat over ryggen, inden den ’eksploderer’ og så holde op med at kæle med den i god tid. Når man har fundet ud af, hvor meget katten kan tåle, inden den ændrer adfærd, kan man gradvist øge dens tolerancetærskel ved at forlænge den tid, man kæler for katten og afslutte den, lige før katten bider ud efter én, samt huske aldrig at holde katten fast, men i stedet give den mulighed for at hoppe ned – flygte fra faren – når den synes, det bliver for meget af det gode.