I dag sætter mange hundeejere sig grundigt ind i de specielle områder, de træner deres hund til, for eksempel jagt, lydighed eller agility. Det er dog stadig de færreste, der læser lige så meget om hundens anatomi og fysik.

En jæger kunne f.eks. aldrig finde på at slippe en jagthund løs, der ikke havde lært sine jagtopgaver, men andre former for træning kan det være så som så med.

Men for at hunde skal kunne klare deres opgaver, er man nødt til både at træne dem og sørge for, at de varmer op, før de begynder på deres opgaver.

Hvis hunden forstrækker en muskel, tager det mellem fire og seks uger for den betændelsestilstand, som forstrækningen forårsager, at hele. Men hunden viser måske kun, at den har smerter i en eller to uger, og det kan være et stort problem.

Opvarmning er vigtig for den aktive hund

Hvis en muskelskade ikke får lov at læge ordentligt, kan den blive kronisk. I den periode, hvor skaden læger, som er betydeligt længere end den periode, hvor hunden har symptomer, skal hunden hvile. Hvile betyder ikke, at hunden bare skal ligge stille, men mere at hunden får passende, kontrolleret motion i form af tilpas lange gåture i snor.

Diskusprolaps

Ud over muskelskader i ryggen kan hunden også komme ud for at få diskusprolaps.

Normalt har rygsøjlens bruskskiver (diskus) en geléagtig konsistens, men hvis de bliver hårde og forkalkede, kan de ikke virke så støddæmpende som ellers.

Der findes flere former for diskusprolaps, men rent teknisk indebærer det, at et eller andet er gået i stykker, det vil sige, at en diskusprolaps ikke må forveksles med degenerering (svind) af bruskskiverne i ryggen.

Grunden til, at diskusprolaps kan gøre så frygtelig ondt og forårsage lammelser hos hunden, er, at rygmarven og de nerveender, der løber langs rygsøjlen, bliver påvirket.

Du kan læse mere om diskusprolapser hos hunde her.

Degerativ lumbosakral stenose (DLSS)

Hårdt arbejde og anstrengende bevægelser (f.eks. at krybe, hvilket giver en overstrækning, hvor krydset presses opad) øger risikoen for at komme til at lide af DLSS, men anatomiske defekter kan også være medvirkende.

Der findes mange nerver i dette område, og de kommer ofte i klemme

Schæferens anatomi sammen med det brugsarbejde, mange schæfere udfører, øger desværre risikoen hos denne race.

Problemet med DLSS opstår mellem den sidste ryghvirvel og den første kortbenshvirvel på grund af det tryk, der opstår mod nervetrådene. Der findes mange nerver i dette område, og de kommer ofte i klemme, hvilken giver anledning til alvorlige smerter.

Et af de første tegn på DLSS er, at hunden ikke vil hoppe ind i bilen, og at den har ondt, når den strækker bagbenene. Hvis man opererer hunden i tide er prognosen for at komme sig helt dog god.

Du kan læse mere om DLSS her.

Spondylose

Spondylose er endnu en af grundene til, at hunden kan få rygsmerter. Spondylose opstår f.eks. når to ryghvirvler begynder at bevæge sig mod hinanden. Der dannes pålejringer af knoglevæv, som gradvist bliver til en benbro mellem ryghvirvlerne. Sygdommen hænger som regel sammen med hundens alder, det vil sige at ældre hunde rammes hyppigere end yngre, medmindre der er tale om den arvelige type, der findes hos boxer.

Ryghvirvlerne ”vokser sammen”, og ryggen stivner så at sige gradvist. Når det sker, har hunden ikke længere ondt, hvis der ikke er nogen nerver i klemme. Stivheden og bevægelsesforstyrrelserne kan dog medføre smerter i andre dele af kroppen.

Symptomerne på spondylose er stivhed i ryggen, difuse smerter og bevægelsesforstyrrelser.

Du kan læse mere om spondylose her.

Genoptræning er hårdt og tager tid!

I vore dage kan man operere og behandle mange rygskader og –sygdomme. Det, man som dyreejer skal være bevidst om, er, at det tager lang tid at genoptræne en hund bagefter.

Langvarig fysioterapi er nødvendig for at bevare det gode resultat

Genoptræningsperioden efter en operation for diskusprolaps består f.eks. af streng bur-hvile i et par uger. Til at begynde med kan hunden ingenting klare selv, og den skal oven i købet have hjælp til at tisse.

Efter burhvile kommer fysioterapi i form af svømning eller sygegymnastik for at opbygge og træne muskulaturen, og det kan tage op til et halvt år, før hunden er sig selv igen.

Efter operation for DLSS er genoptræningsperioden også omkring et halvt år, før man igen kan aktivere hunden som før.

Hvis hunden har spondylose kræver det også langvarig fysioterapi for at bevare det gode resultat, fordi grundproblemet stadig er til stede.