Hund

3 almindelige spørgsmål om kastrering/sterilisering af hund

Hvor tidligt kan du sterilisere din tæve? Skal vi gøre brug af en kemisk kastration ? Vi har plukket et par af de mest hyppige spørgsmål ud, som vi får ind vedrørende neutralisering af hund via "Spørg Dyrlægen".

Sterilisering af tæve

Jeg vil gerne vide, hvor tidligt man kan sterilisere en tæve? Skal den have en løbetid, før man kan sterilisere?

Dyrlægens svar: Hvis tævehunden steriliseres før første løbetid, er den godt beskyttet mod kræft i mælkekirtlerne. Dyrlæger kan have forskellige holdninger til, hvornår det er bedst at sterilisere tævehunden. I nogle lande er det almindeligt, at alle hunde, der ikke skal bruges i avl, bliver neutraliseret.

Hanhunde kan kastreres tidligt, men mange dyrlæger foretrækker at vente med at kastrere hunde, til de er blevet kønsmodne. Kastrerede hanhunde er ikke interesseret i tæver i løbetid. De bliver ofte mindre aggressive og mere rolige, men at de skulle blive sløve og dumme passer derimod ikke.

Den væsentligste bivirkning ved at kastrere eller sterilisere er, at hunden let kan blive overvægtig. Derfor bør du veje hunden regelmæssigt og holde øje med, at den ikke tager på. Hvis den gør det, må du ændre dens foder.

Kemisk kastration

Jeg har en hanhund, der er meget sexfikseret. Kan kemisk kastration være en løsning? Han kaster sig over alle hunhunde, også selv om de ikke er i løbetid.

Dyrlægens svar: Hanhundens store interesse for tæver, der ikke er i løbetid, kan være en dominanshandling. Din dyrlæge kan give hunden en hormonindsprøjtning. Virkningen holder i et par måneder. Der findes også en ny behandling, et såkaldt implantat, der hedder Suprelorin, som virker i et halvt år. Måske kan nogle af disse metoder hjælpe.

Inkontinens efter kastration

Jeg har en Samojedhan på 4 år, der blev kastreret for 7 måneder siden. For ca. 4 uger siden begyndte han at ’dryppe’ urin. Når han har leget og hvilet sig, kan der ligge en lille sø på gulvet og det kan dryppe lidt fra ham. Jeg spekulerer på, om hans problem kan have noget med kastreringen at gøre, og hvad man i så fald kan gøre ved det?

Dyrlægens svar: En af bivirkningerne ved neutralisering er, at både hanhunde og tæver kan blive inkontinente. Det kan i de fleste tilfælde behandles medicinsk med for eksempel Propaline Vet. eller Incurin, der fås på recept.

Annika Runnérus

Beregn pris og tegn

Skadesanmeldelse

Søg artikler

Søg blandt 121 artikler for Hund

 

Kontakt os

Agria på Facebook

Følg Agria Dyreforsikring på facebook

Gå ind og "synes godt om"