Står der ”kræver rutineret rytter” betyder det sandsynligvis at hesten er svær at ride. ”Kun lidt håndteret” kan betyde at den knap nok har lært at blive trukket.

Før du læser annoncer:

  • Analyser dine behov – hvad er dine ønsker og hvad er ufravigelige krav
  • Vær realistisk omkring dine egne evner – hvad skal hesten kunne og hvad kan du lære den
  • Vær realistisk om hvad du kan tilbyde hesten – ikke alle heste har samme behov

 

Når du læser annoncer:

  • Overvej hvad dine behov er – og sorter alle væk som vil være den forkerte hest til dig.
  • Læs mellem linjerne.
  • Læs mange annoncer, så du lærer at forstå de formuleringer der er – og hvad der ikke står...

Næste trin er at ringe på de annoncer der umiddelbart lever op til dine krav. Husk at have din liste med ønsker og ufravigelige krav parat, så du kan stille spørgsmål. Lyt til sælgerens omtale af hesten – ikke alle er lige realistiske omkring deres hests evner og personlighed. Er sælger overivrig kan det skjule noget – spørg ind til det sælger ikke selv fortæller.


Når du ringer på annoncen:

  • Tænk igennem hvad der skal spørges om – skriv dine spørgsmål ned, så du kan få uddybet hvad der står i annoncen.
  • Husk at spørge hvorfor hesten skal sælges.
  • Spørg om vigtige fakta: afstamning, vaccinationer, pas, forsikring
  • Har hesten haft skader eller været syg? Har den unoder? Er den trafiksikker? Hvordan er den i stalden? Hvordan er den at læsse og køre med?
  • Fortæl om dine evner, ønsker og ambitioner – passer de med hestens evner og potentiale?
  • Hvis beskrivelsen af hesten lever op til dine ønsker – hvornår kan du komme og prøveride den (hvis det er muligt, så husk at tage en træner, rådgiver eller blot en hestekyndig ven med – både for at se det du ikke ser og for at hjælpe dig med at forblive realistisk)
  • Husk at spørge om prisen – hvis den ikke står i annoncen.