Hvis prisen på din forsikring har ændret sig, kan der være flere grunde til dette. En højere præmie kan være forårsaget af, at nogle af dine rabatter er udløbet, eller at der er sket en præmiestigning.

Præmiestigninger

Din forsikringspræmie kan stige til hovedforfald. Det er der flere grunde til. Præmieforhøjelser skyldes bl.a. at udgifterne til dyrlægebesøg stiger hvert år, at dyreejere oftere går til dyrlægen og at dit dyr bliver ældre.

Udgifter til dyrlægebesøg

Dyrlægernes viden øges konstant, og deres behandlingsmuligheder bliver bedre og bedre, som tiden går. Samtidig stiller dyreejere større krav til dyrlægerne ift. diagnosticering og opfølgning. Dette betyder, at klinikkerne f.eks. køber mere avanceret udstyr, efteruddanner personale, har længere åbningstider og tilbyder bedre og bedre diagnostik og operative behandlinger. Konsekvensen af dette er, at udgifterne til dyrlægehjælp stiger, hvilket også får din forsikringspræmie til at stige.

Flytning

Har du en hund eller en kat og er du flyttet til en anden by eller landsdel? Så kan prisen på din forsikring blive påvirket. Afhængigt af, hvor i landet du flytter hen, kan præmien stige eller falde. Det skyldes, at der er forskel på, hvad det koster at tage til dyrlægen forskellige steder i landet.

Øget sygdomsforekomst

Alle dyr kan blive syge eller komme til skade. Det er også derfor, det er relevant med en sygeforsikring. Som forsikringsselskab monitorerer vi løbende alle hunde, katte, heste og smådyrs sundhedssituation, da det har en direkte indflydelse på vores forretning. En højere frekvens af dyrlægebesøg resulterer i, at der bliver udbetalt flere erstatninger. Regnestykket er simpelt - jo flere penge vi udbetaler, jo flere penge skal vi have ind via præmier, for at regnestykket kan gå i nul.

Dyrets alder

Vi ved, at når dit dyr bliver ældre, får det brug for at besøge dyrlægen oftere, end når det er helt ungt. Derfor har du altid livslang sygeforsikring til dit dyr, uanset hvornår i dyrets liv, du vælger at tegne sygeforsikring. Nogle selskaber vælger at skære i den sum penge, du har til rådighed, jo ældre dyret bliver. Andre vælger at begrænse dækningerne, så du ikke kan få dækket helt så meget, når dyret bliver ældre. Vi har valgt noget helt andet. Hos Agria har du samme sum til rådighed, og vi begrænser ikke dækningerne på grund af alder, men til gengæld betaler du lidt mere i præmie, når dit dyr når en vis alder. For hunde stiger præmien f.eks. fra hunden fylder 5 år. Det giver tryghed for dig og din bedste ven – også når den bliver gammel!

Sådan kan du selv påvirke din forsikrings pris

Du kan selv være med til at påvirke prisen på din forsikring ved at:

  • Registrere alle de rabatter, du er berettiget til
  • Vælge den selvrisiko, der passer dig bedst – Både den faste og den variable
  • Ændre i din forsikringssum
  • Ændre i din forsikringsdækning

Derudover er det en god ide at sammenligne dyrlægeudgifter på behandlinger, der ikke er akutte.

Rabatter

Der findes forskellige rabatter du kan få, når du tegner forsikring hos Agria. Rabatterne kan kombineres, og du kan få helt op til 35% i rabat. Nogle rabatter kan du have hele dyrets liv, mens andre er tidsbegrænsede. Medlemsrabat og samlingsrabat (f.eks. forsikring af flere hunde) er eksempler på rabatter, som du kan have i hele forsikringsperioden, så længe du opfylder kravene til rabatterne. Kampagnerabatter er eksempler, der kun gælder i en bestemt periode. Se, hvilke rabatter du kan få på vores hjemmeside, og sørg for at du har registreret dem. Hvis du har rabat på din forsikring, ser du det på din forsikringspolice. Du kan logge ind på Mit Agria og se dit forsikringsbrev.

Selvrisiko

Du kan selv påvirke din forsikringspræmie ved at vælge en selvrisiko, der passer bedst til dig og din pengepung. Jo højere selvrisiko du vælger på din forsikring, jo mindre betaler du for din forsikring og omvendt. Du har både en fast selvrisiko og en variable selvrisiko som du kan justere på.

Selvrisikobonus - det betaler sig at være rask

Hvis du ikke har fået udbetalt erstatning i mindst to år, får du en selvrisikobonus, Det betyder, at du skal betale mindre i den faste selvrisiko, første gang du får brug for forsikringen, i det efterfølgende forsikringssår.

Ændring af forsikringssum og forsikringsdækning

Hvis du oplever, at prisen på din forsikring er for høj, kan du justere din forsikringssum eller gå din forsikringsdækning igennem. Har du f.eks. en tillægsdækning, som du ikke længere vurderer er relevant, kan du vælge at fjerne den. Kontakt os, så hjælper vi dig med at se på forskellige muligheder, der er aktuelle for dig og dit dyr.

Hvad kan du så bruge Agria til?

Det kan virke voldsomt, når din forsikring stiger. Det er derfor værd at huske på, at Agria er medlemsejet. Det betyder, at vi ikke har aktionærer, der skal have udbetalt et overskud, men at vi i stedet har en forretningsmodel, hvor indtægter og udgifter bliver balanceret. Målet er en sund forretning der kan løbe rundt, men som ikke genererer et stort overskud. Når præmierne stiger, betyder det samtidig, at flere penge bliver udbetalt til vores kunder. Vi hjælper dig, når uheldet er ude, med nogle af de bedste dækninger på markedet. Det giver tryghed at vide, at dit dyr kan få den nødvendige hjælp, hvis uheldet skulle ske.