Den første sprøjte

Først vil hunden eller katten få en sprøjte af dyrlægen, så den falder i søvn (den bliver lagt i narkose). Ofte bliver sprøjten givet under huden i nakkeskindet. Dette er ikke noget, der gør specielt ondt, men det kan svie lidt. De fleste dyr kan derfor spjætte lidt af dette.

I sprøjten er der som regel stærke smertestillende og beroligende midler. Det tager normalt cirka 10-15 minutter fra dyret har fået stikket, til dyret falder i søvn, men dette kan variere en smule. Nogen gange giver dyrlægen lidt mere beroligende, når dyret er blevet træt.

Kvalme

Det er almindeligt, at både hunde og katte kan blive kvalme af den første sprøjte. Nogle kaster også op, især hvis maven er fuld af mad. Hvis du ønsker at mindske sandsynligheden for, at dit dyr kaster op, kan du undlade at give mad de sidste otte timer før besøget.

Det er vigtigt at vide, at kvalmen først kommer, efter medicinen er begyndt at virke, og det generer derfor ikke dyret.

Sover med åbne øjne

Den tid som hunden eller katten bruger på at falde i søvn, er der mange, som bruger til at tage endeligt afsked med klap, kæl og søde ord. Dyrlægen vil ofte trække sig lidt tilbage, så du/I får denne tid i fred sammen med dyret.

Det kan være rart at vide på forhånd, at når dyret sover, vil øjnene være åbne. Dette skyldes, at musklerne i øjenlågene slapper helt af.

Den sidste sprøjte

Når dyret er faldet i dyb søvn, vil dyrlægen give den sidste dosis. Denne gives som regel intravenøst via en venekanyle i benet eller som et stik direkte ind i et stort blodkar eller hjertet. Dyret vil dø hurtigt, efter denne dosis er givet. Nogle kan trække vejret dybere og dybere, før de holder helt op.

Efter hjertet er holdt op med at slå, og dyret er dødt, vil nogle dyr få kropslige reaktioner. Nogle kan bevæge et ben, tisse eller have afføring. Dette sker, efterhånden som alle muskler i kroppen slipper. Det er også almindeligt, at dyret kan få nogle ukontrollerede åndedrag. Både dyr og mennesker har en indbygget refleks, der får os til at fortsætte med at trække vejret nogle få gange – også lige efter døden. Det er derfor en god idé at være forberedt på, at dette kan ske.

Til sidst vil dyrlægen for en sikkerheds skyld lytte til dyret med et stetoskop for at konstatere, at det er helt dødt. Nogle gange gør dyrlægen det efter, at ejeren er gået, så vær ikke urolig, hvis du ikke ser det ske.

Tænk igennem på forhånd

Der er mange praktiske ting, som du skal tænke igennem og tage stilling til før, under og efter aflivningen. Her kan du læse mere om dette, så du kan forberede dig så godt, som det lader sig gøre.

  • Tænk over, hvor du ønsker, at aflivningen skal finde sted. Er der en bestemt dyrlæge eller klinik, du ønsker? Du kan også undersøge, om det er muligt at få en dyrlæge til at udføre en hjemmeaflivning hos dig, hvis du foretrækker det, eller hvis det er det bedste for dit dyr.
  • Hvis dit dyr er utryg ved at være hos dyrlægen, kan du undersøge på forhånd, om dyrlægen har mulighed for at give den første sprøjte ude i bilen eller på parkeringspladsen.
  • Nogle ønsker at beholde lidt af dyrets pels eller et poteaftryk som et minde. Det kan ofte være en god idé at gøre de ting på forhånd, da der på selve dagen kan være meget at tænke på. Det er dog også muligt at spørge dyrlægen, om du kan klippe lidt af pelsen efter, at dyret er faldet i søvn.
  • Mange er i tvivl, om dyret må få mad før aflivningen. Årsagen til, at mange dyrlæger råder til at faste dyret op til, er, at de ofte bliver kvalme af den første sprøjte, hvis de har meget mad i maven. Hvis du ønsker at undgå, at dyret kaster op, kan det være en god idé at faste dyret på forhånd, da dette mindsker sandsynligheden. Hvis du har et madglad dyr og ønsker at lade dyret få alt, hvad det ønsker den sidste tid, gør det ikke noget, men vær gerne forberedt på, at det kan komme op igen.
  • Overvej, hvem der skal være med til aflivningen.
  • Hvor meget ønsker du selv at være med til? Nogle ønsker at være med til dyret falder i søvn, men ønsker ikke at være der til den sidste sprøjte. Nogle ønsker at komme ind og se dyret bagefter, mens andre ikke ønsker dette. Her er der ingen regler. Det, du føler, er rigtigt for dig, er det, der er det rigtige valg. Hvor meget du vælger at være med til, siger intet om, hvor glad du er for dyret.
  • Nogle ønsker at tage dyrets yndlingsseng, tæppe eller bur med, så dyret kan falde i søvn i eller på noget blødt og velkendt. Katte føler sig ofte trygge i transportburet, efter første stik er givet. Mange ønsker derfor at lade katten falde i søvn derinde. Det er desværre ikke muligt at kremere dyret i tæpper, senge eller lignende, da de fleste tekstiler ikke er af brandbart materiale.
  • Du må gerne tage godbidder med, som dyret kan få i tiden før og under det første stik, men vær forberedt på, at det kan komme op igen. Et tip kan være at bruge for eksempel en leverpostejsbakke, eller noget andet dyret kan lide, som afledning, når det første stik gives.
  • Overvej, hvad du ønsker, der skal ske med dyret bagefter. Det mest almindelige er, at dyrlægen beholder dyret og leverer det til en godkendt dyrekremeringsvirksomhed. Der er så mulighed for at få asken tilbage bagefter – såkaldt separat kremation.

    Der findes forskellige urner, du kan vælge at få dyret hjem i. Der er både urner til at have på hylden eller nedbrydelige urner, som kan graves ned. Nogle steder tilbyder også askevedhæng eller andre mindesmærker.

    Hvis du ikke ønsker at få noget tilbage bagefter, vil dyret blive kremeret sammen med andre dyr. Dette kaldes fælleskremering.

    Hvis du ønsker at begrave dit dyr, for eksempel i haven, er det vigtigt, at du på forhånd checker med kommunen, hvilke regler der gælder for nedgravning af kæledyr, der hvor du bor. Her skal du også overveje, hvordan du skal transportere og eventuelt opbevare dyret, indtil du kan begrave det.
  • Vi ved, at tiden efter ofte er svær, og det føles tomt uden din hund eller kat. Det er derfor godt at alliere sig med nogen, der kender din situation og kan være der for dig i tiden efter. Ryd kalenderen på forhånd, hvis du ved, at du og dine har behov for ro i disse dage.

Til dig med flere dyr

Dyr har en utrolig god lugtesans. De vil derfor ofte forstå, at venner er syge, længe før vi mennesker opdager det.

Hvis du ønsker at gøre noget for, at dyret derhjemme skal forstå, kan du tage et tæppe eller lignende med til aflivningen. Tag dette med tilbage til det andet dyr bagefter.

Hvis du har en hjemmeaflivning, er der mulighed for at slippe det andet dyr ind efter aflivningen, så det selv kan bestemme, om det vil snuse til sin døde ven eller ej.

Dyret, der skal aflives, har brug for ro og fred, så generelt set anbefales det ikke at tage et andet dyr med til selve aflivningen.

Vil du læse flere artikler om aflivning og sorg?

Så kan du dykke ned i vores univers: Det sidste kram, der netop handler om at skulle sige farvel til sin bedste pelsede ven.

Det sidste kram

Hvis du har forsikring hos Agria, så kontakt os for information og vejledning angående din dyrs forsikring og eventuelle dokumentationskrav.